---
title: "Uklart eller misfarvet vand"
date: "2026-06-03"
created: "2025-08-14"
---

[Hjem](https://hornsherredvand.dk/)

                    [Spørgsmål og svar](https://hornsherredvand.dk/spoergsmaal-og-svar)

                [Uklart eller misfarvet vand](https://hornsherredvand.dk/spoergsmaal-og-svar/uklart-eller-misfarvet-vand)

# Uklart eller misfarvet vand

## **Hvis dit kolde vand bliver uklart eller misfarvet, skyldes det forstyrrelser i vandets strømninger i lednings systemet.**

**Rødt vand**
Rødt vand kan forekomme i forbindelse med brandhane testning, brud eller andre forstyrrelser, hvor okker ( jern og manganrester i pulverform) løsriver sig i ledningsnettet og i selve installationen. For at få rent vand skal du gennemskylle dit lednings system ved at lade alle vandhaner løbe, indtil vandet bliver klart. Dette vil normalt vare et par minutter. Vandet er ikke sundheds skadeligt. Jern forekommer naturligt og i rigelige mængder i de geologiske lag. Jern og mangan fjernes ved filtrering i forbindelse med vandbehandlingen.

- Husk at tage filtrene af vandhanerne
- Husk hvis din vaskemaskine har være aktiv også at rense dette filter
- Skyl indtil det vandet er klart
- Gentag proces 1-3 hvis det røde vand kommer igen

**Hvidt vand**

Oplever du, at vandet fra hanen ser hvidt eller mælket ud, er der som regel en helt naturlig forklaring og det er ikke farligt.

Det hvide udseende skyldes små luftbobler i vandet. På vandværket tilsættes ilt til råvandet som en vigtig del af behandlingen. Iltningen sikrer, at jern og mangan kan udfældes og efterfølgende filtreres fra, så vandet lever op til kravene til rent drikkevand. Samtidig er ilt med til at give vandet en frisk smag – drikkevandet skal indeholde minimum 5 mg/l ilt.
Når vandet fremstår hvidt, er det altså fordi, der er et overskud af ilt i form af meget små luftbobler. Det kan også hænge sammen med de installationer, vandet løber igennem – eksempelvis vandhaner eller blandingsbatterier, som kan blande ekstra luft i vandet.
Du kan nemt kende forskel på luft og egentlig misfarvning: Hæld vandet op i et glas og lad det stå i et øjeblik. Hvis det er luft, vil boblerne hurtigt stige til vejrs, og vandet vil blive klart fra bunden og op efter få sekunder.
Hvidt vand er altså helt ufarligt og et tegn på, at vandet er godt iltet som led i vandværkets normale drift.
