---
title: "Beredskab og forsyningssikkerhed"
date: "2026-11-05"
created: "2025-06-25"
---

# Læs om vores beredskab

[Hjem](https://hornsherredvand.dk/)

                    [Om os](https://hornsherredvand.dk/om-os)

                [Beredskab og forsyningssikkerhed](https://hornsherredvand.dk/om-os/beredskab-og-forsyningssikkerhed)

Hornsherred Vandforsyning har et højt fokus på beredskab og forsyningssikkerhed

Det er vores ansvar at sikre en stabil og sikker levering af drikkevand til vores forbrugere, også i forbindelse med driftsforstyrrelser, tekniske hændelser og andre ekstraordinære situationer.

Beredskabet omfatter både den fysiske vandforsyning, vores tekniske anlæg samt de IT-systemer, der understøtter den daglige drift.

## **Beredskabsplanlægning**

Hornsherred Vandforsyning har udarbejdet beredskabsplaner for både drift og IT. Planerne fastlægger procedurer og ansvarsfordeling i forbindelse med blandt andet driftsforstyrrelser, strømsvigt, tekniske fejl, forurening, IT- og cyberhændelser samt andre forhold, der kan påvirke forsyningssikkerheden.

Som en del af det samlede beredskab har vi blandt andet etableret:

- nødstrømsforsyning
- automatiske alarmer og overvågning vores vandværker
- videoovervågning og fysisk sikring af vores anlæg
- elektronisk adgangskontrol
- zoneopdeling på vandværkerne
- procedurer for håndtering og eskalering af beredskabs hændelser.

                            [Beredskabsplan](https://hornsherredvand.dk/p/MOLIRIMEDIA/0e724a49-d183-44bc-668c-08ddb24104b3)

![](https://hornsherredvand.dk/i/MOLIRIMEDIA/4f32f0bf-d31b-42c0-89d2-08dd557ce9b7?width=1920)

## IT- og cybersikkerhed

Digitaliseringen af vandforsyningen stiller betydelige krav til IT- og cybersikkerheden. Hornsherred Vandforsyning arbejder derfor systematisk med beskyttelse af de IT- og OT-systemer, som understøtter produktion, overvågning og distribution af drikkevand.
Dette omfatter blandt andet Next-Generation Firewalls, et moderne SRO-system, brug af multifaktorgodkendelse (MFA) på alle vores centrale IT-systemer.
Hornsherred Vandforsyning er desuden medlem af SektorCERT gennem DANVA, hvilket understøtter vores løbende arbejde med cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

## **Øvelser og samarbejde**

Et velfungerende beredskab forudsætter, at planer og procedurer løbende afprøves og vedligeholdes.

Vi gennemfører årligt beredskabsøvelser i samarbejde med bestyrelsen og relevante leverandører. Øvelserne skal medvirke til at sikre, at vi er forberedt, at ansvarsfordelingen er klar, og at eventuelle forbedringsmuligheder identificeres og indarbejdes i det fremtidige beredskab.

Vi har samtidig en tæt dialog med **Lejre Kommune** om beredskab, forsyningssikkerhed og håndtering af hændelser, der kan have betydning for vandforsyningen.

Vores mål er at have en robust vandforsyning, hvor tekniske løsninger, organisation og beredskab tilsammen bidrager til, at vi kan **forebygge hændelser, reagere hurtigt og opretholde forsyningen bedst muligt, hvis en ekstraordinær situation opstår.**
